Julepynt i Creative Bubble


 

Hæklet stjerne i Creative bubble

 

Hæklenål nr. 4

 

Lav 6 luftmasker og saml dem til en ring.

1. runde: Hækl 2 fastmasker i hver luftmaske = i alt 12 masker

2. runde: *1 fastmaske, 2 fastmasker i samme fastmaske* Fortsæt * * runden rundt = 18 masker

3 runde: * 1 fastmaske, 1 fastmaske, 2 fastmasker i samme fatstmaske* . Fortsæt * * runden rundt = 24 masker

4. runde: * 1, fastmaske, 1 fastmaske, 1 fastmaske, 2 fastmasker i samme fastmaske*. Fortsæt runden rundt. = 30 masker i alt.

 

Nu skal du hækle 5 takker på stjernen.

Hækl 5 fastmasker ind på næste runde. Vend og lav en luftmaske. Spring 1. maske over og hækl fastmasker tilbage over de næste 4 masker. Vend og lav en luftmaske. Spring 1. maske over og hækl 3 fastmasker. Vend og lav luft maske. Spring 1. maske over og hækle 2 fastmasker. Vend og lav en luftmaske. Spring 1. faske over og hækl 1 fastmaske. Luk af og klip tråden.

 

Sæt nu tråden til inde ved cirklen og hækle 5 fastmasker i forlængelse af den 1. stjernetak. Lav nu en ny stjernetak på samme måde som netop beskrevet. Fortsæt med yderligere 3 takker til du i alt har lavet 5 takker hele vejen rundt langs cirklen med de 30 masker.

 

Hæft alle tråde og sæt evt. en lædersnor i til ophæng.

 

Hæklet juletræ i Creative bubble:

 

Hæklenå nr. 4

 

Lav 2 luftmasker. Hækl 2 fastmasker i 2. luftmaske fra nålen. Vend og lav en luftmaske.

Hækl 1 fastmaske i 1. maske fra nålen og 2 fastmasker i den sidste. Vend og lav en luftmaske

Hækl 1 fastmaske i hver af de 2 første masker og 2 i den sidste.  

Fortsæt med at vende med 1 luftmaske og øge antallet af masker pr. række ved at hækle 2 fastmasker i den sidste maske og 1 i hver af de øvrige masker. Fortsæt på denne måde til du i alt har 12 masker på sidste række.

 

Hækl nu en kant rundt langs hele juletræet med kantmasker. I hjørnerne skal du hækle 2 kantmasker i den samme maske for at få en pæn runding på hjørnerne.

 

Hækl evt. en juletræsfod over de  4 midterste masker i bunden af træet med en guldtråd eller evt. en bomuldsrest. Hækl 4 fatsmasker i midten, vend. Lav en luftmaske og hækl 4 fastmasker tilbage. Gentag i alt ca. 4 rækker.

 

Hæft alle ender.

 

Sæt evt. en lædersnor eller en anden snor til ophæng.

 

 

Hæklet hjerte i Creative Bubble

 

Hæklenål nr. 4

 

Hjertet hækles nedefra og op.

 

Slå 2 luftmasker op. Vend og stik ned i 2. maske fra nålen og lav her 2 fastmasker.

Vend med en luftmaske, hækl 1 fastmaske i den første maske og 2 i den sidste = 3 masker

Vend med en luft maske og hækl 1 fastmaske i hver af de to første masker og 2 fastmasker i den sidste maske = 4 masker.

Fortsæt på denne måde med at vende med en luftmaske, hækle 1 fastmaske i hver maske rækken hen, dog med undtagelse af den sidste maske, hvor du hækler 2 fastmasker i den samme maske. På den måde øger du med 1 maske pr. række.

Fortsæt til du i alt har 8 masker.

 

1. hjertebue:

Vend med en luftmaske og hækl 1 fastmaske i de næste 4 masker ind mod midten. Vend med en luftmaske og hækl tilbage med 1 fastmaske i de første 3 masker og 2 i den sidste. Vend med en luft maske og hækl tilbage med 1 maske i 5 masker.

Vend med denne gang uden at lave en luftmaske. Spring den 1. maske på hjertebuen over og hækl fastmasker i hver af de 4 sidste masker.

Vend uden en luftmaske. Spring den 1. maske over og hækl 1 maske i de næste 3 masker.

Klip tråd og luk af.

 

2. hjertebue:

Laves som den første hjertebue – bare spejlvendt. Dvs. du starter fra den yderste kant og hækler 4 fastmasker ind mod midten. Herefter vender du med en luftmaske og fortsætter som beskrevet ovenfor.

 

Når du er færdig med begge hjertebuer og har hæftet dine ender, sætter du garnet til i hjertets spids og hækler nu en kant af fastmasker hele vejen rundt langs kanten af hjertet for at lave en fin og skarp kant.

 

Hæft til sidst de sidste løse tråde og brug hjertet til ophæng, til skuresvamp, som pynt på dine julegaver – eller hvad du nu har lyst til.

 

 

OBS! 

Hvis du hellere vil strikke henviser vi fx til denne opskrift på hjerter: 

https://www.familiejournal.dk/haandarbejde/kreative-ideer/strikket-hjerte

 

Strikket juletræ

https://unikarina.dk/strik/strikkede-juletraeer/