Isager
Spis og Strik
Spis og Strik
SPIS & STRIK. Velkommen til madopskrifter fra Camillos Køkken og strikkeopskrifter af Marianne Isager. Opskrifterne i Spis & Strik er bygget op omkring en frugt eller en grøntsag. Du finder bl.a. seks smukke trøjer, et skønt, flagrende tørklæde, flotte klude, sprøde pizzaer, friske salater, lækre snacks, friskfangede fisk, spicy muslinger, søde kager og drinks til solnedgangen ved havet. Spis & Strik handler også om, at vi har brug for pausen og om stoltheden over at skabe noget med sine hænder.
Spis & Strik er skabt på Tversted Skole. Her har Isager udviklet et aktivt og moderne kulturhus – og her popper Camillos Køkken op om sommeren med salon-aftener, fællesspisninger og meget mere.
Tversted er kendt for strik og garn, for sommermad, for jazz, en dejlig strand og en enestående natur, for kunsthåndværkere, for marskandisere, for kreative landsby- og udkantsaktiviteter. Og for en menneskelig varme, opmærksomhed og omsorg.